....Nu så jeg med stor spennning, at
der her stod tolv små skiver opmarcheret i to rækker på
hver sin side af skibet. Jeg gættede straks på, at dette
var de registrerende skiver eller små, fjernstyrede
indretninger, der bliver sendt ud fra moderskibene for
at observere på nært hold. De var Ca. 90 cm i diameter,
lavet af et skinnende og glat materiale, og af form
lignede de nærmest to flade tallerkener eller
hjulkapsler, der var lagt sammen og fastgjort kant til
kant, så at den centrale del blev nogle centimeter tyk.
Jeg fik imidlertid at vide, at sådanne skiver varierede
i størrelse fra Ca. 25 cm til 350 cm i diameter,
afhængigt af det udstyr, de skulle medføre. Som jeg
allerede har fortalt andetsteds, indeholdt de meget
følsomme apparater, der ikke blot styrede hver enkelt
lille telemeterskive perfekt i den ønskede flyveretning,
men også tilbagesendte fuldstændige oplysninger om
enhver slags vibration, der fandt sted i det område, der
blev underkastet observation.
Begrebet vibrationer dækker et stort område, idet det
omfatter både lyd, radio, lys, ja selv tankebølger; alle
disse bølger kan ledes tilbage til moderskibet for at
blive registreret og analyseret. I teknisk henseende var
disse små skiver måske det fineste eksempel på
interplanetarisk ingeniørkunst, som jeg endnu havde set;
thi foruden de funktioner, jeg har opregnet, kunne de
også bringes til opløsning, dersom de kom ud af kontrol
og stod i fare for at falde ned på Jorden; dette kunne
enten ske hurtigt ved hjælp af en slags eksplosion,
eller dersom liv eller ejendom på Jorden var udsat for
fare, kunne det ske gennem en gradvis opløsningsproces.
Disse små vidundere stod nu på række på et stort bord på
begge sider af rummet, idet de hvilede i en slags rille.
I moderskibets væg og direkte bag hver skive var der en
port eller en faldlem, der var stor nok til, at de kunne
glide ud igennem dem. Da vi kom ind i laboratoriet, var
alle lemmene imidlertid lukkede. Jeg tvang mine øjne
bort fra dem et øjeblik og gav mig tid til at se mig om
i rummet. Jeg lagde mærke til, at skinnerne og
skinnelejet i udslusningstunnelen for de små rumskibe
gik ned gennem loftet i den anden ende af rummet og
fortsatte ned gennem gulvet. Idet jeg lod mit blik glide
tilbage til skiverne, så jeg et langt kontrolbord, der
var indbygget i den forreste del af de borde, som
skiverne stod på.
Da vi først kom ind i dette rum, så jeg ingen stole; men
idet de seks kvinder indtog deres pladser foran
kontrolbordene, hævede nogle små, taburet-lignende sæder
sig lydløst op fra gulvet, antagelig efter et tryk på en
fodpedal.
Disse kontrolborde var lidt forskellige fra andre, jeg
havde set, og jeg kan ikke sige med sikkerhed, om der
sad små trykknapper i fordybninger i bordene, eller om
kontrolbordene blev betjent ved hjælp af tangenter som
på et orgel. Da kvinderne først havde taget plads,
arbejdede de meget hurtigt, idet deres smidige fingre
for hen over instrumenterne, medens de fodrede de
ventende skiver med instruktioner og flyvedata. Jeg
husker, at jeg bemærkede ligheden med seks kvinder, der
spiller en lydløs koncert ved hjælp af fagter. Når en
skive havde modtaget sine fuldstændige ”instruktioner“,
var det fængslende at se, hvordan en af faldlemmene
åbnede sig og skiven behændigt gled ud gennem åbningen
og ud gennem luftsluser, før den susede af sted ud i det
ydre rum på sin mission.
(mer)
